HVAD ER STRESS?


I daglig tale bruges begrebet ”stress” ofte som udtryk for, at man har travlt. Stress er dog mere og noget andet end det. Stress kan beskrives som den fysiske og psykiske tilstand, der opstår, når man forsøger at klare noget, der kræver flere ressourcer af én, end man umiddelbart oplever at have. Man skelner her mellem kortvarig og langvarig stress.


Kortvarig stress
De fleste kender til den kortvarige stress. Det er den, man oplever, når man løber efter bussen, når man skal til en eksamen eller står over for en anden krævende situation, fx en deadline på arbejdet. Når vi oplever pres og høje krav, sættes der gang i en række processer i kroppen, der midlertidigt giver os en større ydeevne, ekstra energi, bedre koncentrationsevne og mindre behov for at sove. Evolutionært set har det været afgørende for vores arts overlevelse, at vi i krævende situationer har kunnet mobilisere ekstra kræfter og handle hurtigt. Den kortvarige stress er ikke farlig, men kan lige frem få os til at præstere bedre.


Langvarig stress
Når den kortvarige stressrespons aktiveres, frigives der ekstra fysiske og mentale ressourcer, og kroppen laver så at sige et midlertidigt overtræk på sin energikonto. Disse ressourcer har kroppen bagefter brug for at genopbygge igennem hvile. Hvis stressreaktionerne står på for ofte og over for lang tid, er der dog risiko for, at kroppen ikke i tilstrækkelig grad får restitueret og genopbygget ressourcerne, og det er her, de symptomer, vi kender som langvarig stress, opstår. Ved den længerevarende stress viser krop og sind ofte tegn på en blanding af mental og fysisk udmattelse og et vedvarende forhøjet alarmberedskab.


Typiske tegn på en langvarig stresstilstand
• Træthed og ingen energi
• Fysiske symptomer som hjertebanken, svimmelhed, hovedpine ved selv mindre belastning
• Søvnbesvær
• Tristhed og tendens til tårer
• Irritabilitet og kort lunte
• Hukommelsesbesvær
• Besvær med at holde overblik og multitaske
• Koncentrationsbesvær


Årsager til stress
Stress betegnes ikke som en sygdom, men som en reaktion. Stress kan skyldes mange ting og kan både forårsages af forhold i arbejdslivet og privatlivet eller en blanding af begge dele. Grundlæggende kan stress ses som en reaktion på, at der er en ubalance mellem de krav, der stilles til én, og de ressourcer, man har til at indfri kravene. Rammes man af stress, er det derfor vigtigt finde ud af, hvori denne ubalance består. For nogle er det indlysende: Det kan fx være for stor arbejdsmængde og travlhed på jobbet igennem længere tid. Her er der høje krav i form af mange opgaver og få ressourcer i form af for lid tid. For andre kan det være sværere at få øje på, hvad det helt præcist lige er, der overbelaster. Man er måske rigtig glad for sit arbejde og sine kolleger og synes ikke, man som sådan har travlt. Her kan det være andre ting, der gør, at man oplever krav, der overstiger ens ressourcer; fx at kravene er uklare, at opgaverne er for komplekse, eller at der er uklarhed eller uenighed omkring, hvordan opgaver skal løses. Det kan også være, man har et arbejde præget af høje følelsesmæssige krav, fx som lærer, pædagog, sygeplejerske eller social- og sundhedshjælper. Sådanne jobs er ofte kendetegnet ved, at man for at løse sin opgave i høj grad skal bruge sine menneskelige evner, rumme andres følelser og tilsidesætte sig selv. Dette kræver mange mentale ressourcer, og det kan føre til stress, hvis man samtidig ikke oplever, at der er tid eller mulighed for at udføre arbejdet på den måde, man synes, man burde.


Når stress kommer ud af det blå

Mange stressramte har mærket stressen bygge sig op over lang tid, men nogle oplever, at de alvorlige stresssymptomer kommer pludseligt og nærmest ud af det blå. En af grundene til dette er, at det er en naturlig overlevelsesmekanisme, når man er overbelastet, at fokusere på det, der skal klares, og ikke mærke en hel masse efter. Er man overbelastet, vil alarmberedskabet øges, og man vil være fokuseret på at klare det, man skal klare, og komme "om på den anden side". At mærke, hvor træt man egentlig er, at man har hovedpine, hjertebanken osv. kan virke forstyrrende for evnen til at klare det, der skal klares, og mange ignorerer derfor her signalerne fra kroppen. Bliver belastningen dog ved med at stå på uden, at man kommer "om på den anden side", vil reaktionerne i kroppen tage til og til sidst blive så kraftige, at man ikke kan overhøre dem.


Den negative stressspiral

Mange stressramte undrer sig over, at de ikke fik stoppet op i tide, og bebrejder sig selv, at de lod det "komme så vidt". Som psykolog ser jeg ofte, at der efter noget tid med stresssymptomer kan blive sat en negativ spiral i gang, der forstærker symptomerne og kan gøre det svært at stoppe op og se en løsning på situationen. Som beskrevet ovenfor er den kortvrige stress med til at få os til at præstere bedre. Melder symptomerne på langvarig stress sig, er det dog det modsatte, der sker: Pga. træthed, søvnmangel, koncentrationsbesvær, hovedpine mv. bliver det sværere at præstere. Det, der før skulle klares, som i forvejen var en stor mundfuld, kommer nu til at udgøre en endnu større belastning, fordi overskuddet er mindre. Her kan stressresponsen derfor blive yderligere aktivteret, i det der er brug for en endnu større indsats end før for at nedbringe belastningen, hvilket igen kan forstærke stresssymptomerne. 

Stresstilstandens forløb

Stressreaktionen går ikke væk lige med det samme, selv om den udløsende stressbelastning ophører. Dog er nedbringelsen af belastningen afgørende for, at kroppen kan komme igang med at restituere og genopbygge sine ressourcer. I modellen til højre kan du se et eksempel på, hvordan en stresstilstand typisk forløber: I genopbygningsfasen vil aktivititetsniveauet stige og symptomerne begynde at aftage, men tilstanden kan svinge meget, og der vil være oplevelsen af tilbagefald undervejs. 

Når man begynder at få det bedre, er det meget normalt, at de symptomer, der aftager hurtigst, er kort lunte, søvnproblemer og træthed, mens de kognitive forstyrrelser som hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær og nedsat overblik kan hænge ved i længere tid. I denne proces er det vigtigt at tage hensyn til og så vidt muligt indrette sig efter de vanskeligheder, man måtte opleve, da dette skaber de bedste muligheder for at tilstanden kan bedres. 


Læs mere her om mine gode råd og redskaber til dig, der skal genoptage arbejdet efter stress.


Stresshåndtering: Få gode råd og redskaber håndtering og forebyggelse af stress her


Brug for personlig rådgivning og sparring? Book en konsultation hos mig her eller kontakt mig på tlf. for at høre nærmere om, hvordan jeg kan hjælpe dig


Pårørende til en stressramt? Læs mere om mine gode råd til dig og din familie her