TILBAGE TIL ARBEJDET EFTER STRESS

Hvor længe man skal være sygemeldt, er meget forskelligt fra person til person og afhænger både af, hvordan man har det, og hvordan ens arbejdssituation ser ud. Min erfaring er, at det for det meste er en god idé at genoptage arbejdet delvist og med skånehensyn, når man føler sig klar til det – også selv om alle ens stresssymptomer ikke er væk. Arbejdet kan være et vigtigt led i processen med at komme sig og genoptræne sig, men det er vigtigt, at arbejdstiden og -opgaverne er tilpasset dine ressourcer og dine symptomer.

Hvordan ved man, om man er klar til at vende tilbage til arbejdet?

Som stressramt kan det være en udfordring at finde ud af, hvornår man er klar til at genoptage arbejdet – især hvis arbejdsgiver og jobcenter ønsker, at man raskmeldes så hurtigt som muligt. Derfor er det vigtig at mærke ekstra godt efter og skelne mellem det at føle sig klar og det at gøre noget, fordi andre forventer det.

Når man starter op, bør man som tommelfingerregel have det så godt, at man kan holde til den belastning, arbejdet udgør, uden at opleve en grundlæggende forværring af stresstilstanden. Alle stresssymptomer behøver ikke at være gået væk, når man starter arbejde igen, men tilstanden skal være stabil og gradvist være blevet bedre uden større tilbagefald i perioden inden opstart. Du skal kort sagt have en fornemmelse af, hvordan dit funktionsniveau er, hvad du kan holde til, og hvordan du reagerer på belastning. 

De mest almindelige symptomer, som man stadig kan have, når man starter op, er:

• Træthed
• Nedsat energi og overskud
• Kort lunte
• Fysiske symptomer som svimmelhed, hjertebanken og hovedpine
• Lette søvnproblemer
• Kognitive vanskeligheder i form af hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, besvær med at holde mange bolde i luften, besvær med at lære nyt, svært ved afbrydelser, nedsat overblik, svært ved uforudsete forandringer i planerne

Forvent ikke at du kan det samme, som du plejer, når du starter op. Det er nemt at komme til at overvurdere, hvad man kan efter en sygemelding og nemt at falde tilbage i gamle vaner eller gøre det, man kan mærke, andre forventer af én. Det er helt naturligt at reagere på, at belastningen øges og derfor helt naturligt med mindre, korterevarende tilbagefald, når man starter op, og hver gang, der øges i arbejdstid og kompleksitet.

Tegn på, at man ikke er klar til at vende tilbage

Når man endnu ikke er klar til at vende tilbage, er det min erfaring, at det ofte handler om, at der ikke har været tilstrækkelig tid og ro til, at stresstilstanden har kunnet bedre sig. Andre gange kan det også handle om, at der er forhold på arbejdspladsen, der er uafklarede: Måske ved man ikke, hvad man kommer tilbage til, om man havner i de samme omstændigheder, som udløste stressen, eller om man overhovedet kan se sig selv være i jobbet på sigt.

Som stressramt er det hele tiden vigtigt ikke at bruge flere ressourcer, end man har. Det er normalt med udsving i stresssymptomerne i løbet af dagen og fra dag til dag, og mange oplever at blive meget mere trætte efter endt arbejdsdag, end de er vant til. Den reaktion, man har på belastning, skal som tommelfingerregel dog gerne aftage igen inden for nogle dage og ikke ”hænge ved”. Oplever man ved mindre belastning reaktioner, der ikke aftager, men hænger ved eller bliver værre, tyder det på, at man bruger flere ressourcer, end man har, og at man er startet for tidligt eller på et for højt timetal.

Typiske tegn på, at man ikke er klar endnu:

• Tilstanden er ikke stabil og er ikke gradvist blevet bedre, men der er store udsving i tilstanden
• Stort ubehag, når du tænker på arbejdet: Ondt i maven, kvalme, rysten eller gråd
• Store søvnproblemer og søvnmangel
• Meget let til tårer og tendens til let at blive såret

Lav en plan sammen med din leder

Tilbagevenden til arbejdet efter en længere stresssygemelding bør ske gradvist og over en længere periode. Ofte er en periode på 6-12 uger nødvendig. For at få en god tilbagevenden bør både du og din arbejdsgiver være med til at planlægge den. Når man skal vende tilbage til arbejdet, er det vigtigt at finde ud af, hvad det er, der har stresset dig. Hvad skal ændres på kort sigt i forbindelse med din gradvise tilbagevenden til arbejdet? Og hvad skal ændres på langt sigt, for at undgå nye stressygemeldinger, når du igen er raskmeldt, og hverdagen indfinder sig?

Det er en god idé med et møde på arbejdspladsen inden første arbejdsdag. Inden du starter op, bør du og din leder sammen lægge en plan for de første uger og tale om: 

• Hvilke opgaver skal du løse?
• Hvordan skal dine mødetider se ud?
• Hvornår skal du og din leder holde opfølgningsmøder?
• Hvad skal meldes ud til kollegerne omkring din tilbagevenden?
  

Støtte er en af de vigtigste buffere i forhold til stress og en af de faktorer, der spiller den største rolle i forhold til en god tilbagevenden til arbejdet. Tal derfor også med din leder om, hvilken mulighed for støtte du har brug for, og som det er muligt at få under din tilbagevenden. Støtte dækker bl.a. over:

• Praktisk og konkret hjælp til løsning af arbejdsopgaverne
• Tilstrækkelig information og klare aftaler om, hvordan opgaver skal løses
• Mulighed for feedback fra leder og evt. kolleger i forhold til opgaveløsningen
• Social støtte fra kolleger og leder og mulighed for at kunne tale om det, der er svært

Få overblik over dine arbejdsopgaver

For at komme godt tilbage til arbejdet efter stress er det vigtigt, at man ud over at trappe gradvist op i tid også kun gradvist trapper op i opgavekompleksitet. Det er vigtigt, at man den første tid ikke skal løse opgaver, der stiller store krav til udholdenhed, højt tempo, koncentration og beslutningstagning. 

At trappe op i tid og opgavekompleksitet

Når man skal trappe op i arbejdet efter en længere sygemelding, er det min erfaring, at det giver det bedste slutresultat, hvis barren i starten hellere lægges lidt for lavt end lidt for højt. Jo mere overkommelig opstarten er for dig og jo hurtigere, du får fodfæste og en oplevelse af at være i kontrol og kunne klare det, der er planlagt, jo bedre vil det gå, og jo hurtigere vil du komme dig. Mange stressramte starter op med 6-9 timer fordelt på 2-3 dage om ugen de første par uger, og trapper derefter gradvist op.

Under en optrapning er det en god idé at:

• Have hele restitutionsdage hver anden dag den første tid
• Evaluere og justere planen med 1-2 ugers mellemrum under de faste opfølgningsmøder mellem dig og din leder
• Blive på hvert trin i planen i minimum 2 uger. 1 uge er sjældent længe nok til at se, hvilken effekt et nyt timetal eller arbejdet med en ny opgavetype har
• Blive på samme trin i planen og udsæt øgning af timetal eller ændringer i opgaverne, hvis du oplever tilbagefald
• Ikke at øge både timetal og opgavekompleksitet på samme tid

Du og din leder kan skrive din optrapningsplan ind i nedenstående skema. I skemaet kan du for hver uge skrive dine arbejdstider, dine opgaver, den støtte, du kan få i arbejdet, samt hvordan din trivsel har været i løbet af ugen. Her kan du angive på en skala fra 1-10 (hvor 10 indikerer god trivsel), hvordan du har haft det, og du kan også notere, om arbejdsbelastningen været tilpas, og om der har været en bedring eller forværring i stresssymptomerne.

Læs mere om, hvad stress er, her

Stresshåndtering: Få gode råd og redskaber håndtering og forebyggelse af stress her

Brug for personlig rådgivning og sparring? Book en konsultation hos mig her eller kontakt mig på tlf. for at høre nærmere om, hvordan jeg kan hjælpe dig

Pårørende til en stressramt? Læs mere om mine gode råd til dig og din familie her