Pårørende til stress


Når en person bliver ramt af stress, påvirkes hele familien ofte. Den stressramte har brug for ekstra støtte, omsorg og rummelighed, og det kan være krævende for de pårørende. Læs her, hvordan du som pårørende passer på dig selv. 


Stress er en usynlig tilstand. Derfor kan det være svært at vide, hvordan man som pårørende skal forholde sig til den stressramte. Når et menneske har brækket benet, kommer det af sig selv, at de nærmeste er opmærksomme på at støtte og aflaste personen. Som stressramt kan man have samme behov for aflastning og hjælp, men da de nærmeste ikke kan se, hvordan den stressramte her det indeni, kan der let opstå misforståelser og skuffede forventninger.  Mange stressramte har samtidigt svært ved at acceptere, at de ikke kan det, de plejer, og føler, de bare burde tage sig sammen. Det er derfor ikke unormalt, at den stressramte kæmper med skyldfølelser over ikke at kunne bidrage derhjemme på samme måde som før. Som pårørende spiller du en vigtig rolle i forhold til at hjælpe den stressramte til ikke at bruge flere ressourcer end han/hun har.


Forvent mindre

Som pårørende må du indstille dig på, at den stressramtes energiniveau kan svinge meget, både fra dag til dag og i løbet af dagen. Den stressramte kan holde til mindre, vil blive hurtigere træt og kan have svært ved at overskue sociale aktiviteter og sammenhænge, hvor der generet er mange mennesker og indtryk. Den stressramte kan være irritabel, kortluntet og nærtagende, særligt derhjemme hvor den stressramte er mest tryg. Den stressramte kan være glemsom, kan virke mentalt fraværende og måske ikke huske hvad I lige har snakket om, kan have svært ved at holde flere bolde i luften og mulitaske, og går måske igang med et gøremål derhjemme, men bliver forstyrret og glemmer, hvad han/hun var i gang med. 

Visuelle redskaber

Som pårørende kan det være svært at vide, hvad man kan forvente af den stressramte, og for den stressramte selv kan det også være en udfordring at vide, hvad der er brug for, og hvad der kan hjælpe. Nogle stressramte finder det krævende at skulle sætte en masse ord på, hvordan han/hun har det, og hvorfor energien en dag er i bund. 

Her kan visuelle redskaber være hjælpsomme til at kommunikere, hvordan dagsformen er den pågældende dag. Man kan bruge en tavle, hvor der er tegnet et batteri, hvor den stressramte fra dag til dag og også i løbet af dagen, kan markere, hvor meget ”strøm”, der er tilbage på energi-batteriet. Andre markerer med en rød, gul eller grøn smiley på tavlen, hvordan energi-status er den pågældende dag.

Planlæg og lav struktur

For den stressramte, som er sygemeldt fra arbejdet, kan det føles mærkeligt at være derhjemme "uden at lave noget". Mange kommer derfor til at kaste sig over en masse praktiske opgaver for at føle, at de gør nytte og bruger tiden fornuftigt. Det er vigtigt at huske, at der er en grund til, at den stressramte er sygemeldt, og at det ikke er forventeligt, at man har et højt aktivitetsniveau derhjemme, imens man er sygemeldt. Et for højt aktivitetsniveau og for lidt tid til restitution kan tværtimod vedligeholde og forstærke stresstilstanden. Omvendt kan det også være en stressfaktor ikke at føle, at man foretage sig noget. Tal derfor om hvilke gøremål, der er realistiske for den stressramte at lave derhjemme i løbet af dagen. 1-2 mindre opgaver om dagen vil som regel være rigeligt i starten, og de kan med fordel sættes ind i et ugeskema. Det er vigtigt, at det er afgrænsede opgaver, som man kan gå til og fra, som kan afsluttes samme dag, og som ikke stiller store krav til multitasking. For den stressramte kan det mindske følelsen af pres og dårlig samvittighed, at I sammen har afstemt forventningerne til, hvad han/hun skal udrette i løbet af dagen. Samtidig kan det gøre det nemmere for den stressramte "at holde fri" og restituere, når gøremålet er klaret.


Prioritér og skab luft i hverdagen

Som pårørende kan man blive overbelastet i sit forsøg på at aflaste den stressramte. Det er vigtigt, at man som pårørende forholder sig til dette og er opmærksom på også selv at koble af. For at der kan være plads til dette, er det ofte nødvendigt, at der for en periode prioriteres anderledes i familien. I den periode, hvor der er en stressramt i familien, må man indstille sig på, at tingene ikke kan køre på samme blus som tidligere. Man må sænke forventningerne og kravene til, hvor meget man skal klare som familie/forældre/kærester og indstille sig på en periode, hvor det hele kører i et lavere tempo, hvor man er mindre social, og hvor man må vælge nogle lettere løsninger tingene og tillade sig selv at springe over, hvor gærdet er lavest. Hvilke aftaler og aktiviteter er vigtige? Og hvilke kan undværes i en periode? Er der nogle praktiske opgaver i hjemmet, der kan udelades eller udskydes? Er der noget, I kan få hjælp til fra familie eller venner, eller som I kan betale jer fra? Der er god grund til for en periode at være skarp på, hvad man som familie/par bruger sin tid og energi på, for det er nemlig sådan, at jo mere ro og mulighed for genopladning af batteriet, den stressramte får, jo hurtigere vil den stressramte komme sig.

Læs mere om, hvad stress er, her


På vej tilbage til arbejdet efter stress? Få gode råd og redskaber her


Stresshåndtering: Få gode råd og redskaber håndtering og forebyggelse af stress her


Brug for personlig rådgivning og sparring? Book en konsultation hos mig her eller kontakt mig på tlf. for at høre nærmere om, hvordan jeg kan hjælpe dig