STRESSHÅNDTERING

Har man stresssymptomer, er det vigtigt først og fremmest at finde ud af, hvad det er, der belaster én, og undersøge mulighederne for at nedbringe belastningen eller trække sig fra den. Derudover kan du også selv hjælpe bedringen på vej, bl.a. ved at have særligt fokus på at restituere og på at undgå ny overbelastning ved hjælp af struktur, planlægning og tydelige prioriteringer.

Restitution

Mennesket er bygget til i kortere perioder at kunne klare stort pres og høje krav. Når vi har brugt en masse energi og kræfter, mentalt såvel som fysisk, har vi dog brug for at restituere, koble af og lade vores batterier op. De to ting hænger uløseligt sammen, for uden regelmæssig restitution, hvile og søvn får kroppen ikke tanket de ressourcer op, der skal til for at kunne præstere noget ekstra. Når man rammes af alvorlig stress, at det udtryk for, at der igennem længere tid er lavet et overtræk på kroppens energikonto. For at der igen kan komme balance i energi-regnskabet er en periode med restitution og et lavere aktivitetsniveau som regel nødvendigt. Hvile, søvn og det, der kaldes lyst-betonede aktiviteter, er helt centralt for, at batterierne kan blive ladet op igen. Gåture i naturen, afspændingsøvelser, mindfulness, afslappende og glad musik, film og tv, samvær med mennesker, man holder af, kreative sysler, er alt sammen med til at sænke stressniveauet i kroppen og sætte gang i restitutionen. Hvordan lader du dine batterier op? Hvornår oplever du, at du kobler helt af? Hvad gør dig glad?

Prioriering og planlægning

Har man som stressramt været vant til at køre i et højt tempo, inden stresssymptomerne satte ind, kan det være hjælpsomt – og nødvendigt – at planlægge og styre sin tid mere, end man måske er vant til. Mange stressramte oplever, at det er let at ”køre op” i det gamle, høje tempo, også selv om kroppen fortæller, at det ikke er en god idé. Det forhøjede alarmberedskab i kroppen gør, at man her-og-nu kan føle, at man sagtens lige kan klare lidt ekstra, men ofte må man betale prisen dagen efter i form af træthed og forværring af stresssymptomerne. Da reaktionen på at have brugt for mange kræfter altså kommer med en vis forsinkelse, er der risiko for, at der opstår store udsving i tilstanden. For at undgå dette, er det en god idé at planlægge sin tid og på ugebasis at forholde sig, hvilke aktiviteter og gøremål, der er realistiske at gennemføre. Ved at planlægge på ugebasis sikrer du, at belastningen deles ud over ugens dage og du kan sørge for, at der hver dag også sættes tid af til afslapning og lystbetonede aktiviteter.

Find ud af hvad der er vigtigst

Har du mange gøremål i det daglige og oplever du, at du let mister overblikket og ikke bruger din tid på den bedste måde, kan det være en idé et bruge prioriterings-matrixen. 

Brug en logbog og find ud af, hvorfor dine symptomer svinger

Som stressramt kan det være en god idé at føre en logbog over, hvad man foretager sig de forskellige dage, og hvordan ens symptomer varierer. Som stressramt vil man ofte opleve forværring af sine symptomer, når man kommer til at gøre ting, der kræver mere energi, end man har. Det kan dog være svært på forhånd at vide, om man har kræfter til de ting, man gerne vil, og som man plejer at kunne gøre. Ofte er det først ”på bagkant”, at man opdager, at den pågældende ting var for stor en mundfuld, kan man som stressramt let komme til at bruge flere kræfter, end man har. Det er ikke unormalt, at man i flere dage efter fx den runde fødselsdag i familien er træt og udkørt i en grad, så man intet kan foretage sig. Ved dagligt at notere, hvordan energien og humøret er samt hvad du foretager dig, vil disse udsving blive mere tydelige for dig, og det vil blive tydeligt, hvilke aktiviteter der skaber de midlertidige forværringer i symptomerne. Det vil også blive mere tydeligt for dig, hvordan din stresstilstand over tid udvikler sig, hvilket kan være vigtigt i forhold til at fastholde en fornemmelse af, om det går i den rigtige retning. Notér hver dag i store træk hvad du har lavet og angiv på en skala fra 0-10, hvordan du har det på følgende områder:

• Energi
• Humør
• Lyst til at være social
• Kognitive vanskeligheder (hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, nedsat overblik)

Læs mere om, hvad stress er, her

På vej tilbage til arbejdet efter stress? Få gode råd og redskaber her

Brug for personlig rådgivning og sparring? Book en konsultation hos mig her eller kontakt mig på tlf. for at høre nærmere om, hvordan jeg kan hjælpe dig

Pårørende til en stressramt? Læs mere om mine gode råd til dig og din familie her